Er vi dovne eller bare effektive?

Er vi dovne eller bare effektive?

Vi lever i en tid hvor mobiltelefonen bliver en stadig stigende del af vores liv. Det er ikke kun smart phones, der har ført til et mere effektivt og dovent samfund, men den er bestemt i centrum. Det kan være vi udskifter den, når vi en gang finder ud af, hvordan vi kan styre det hele med vores hjerner. Det kræver nok et implantat eller en hel eller delvis erstatning af hjernen med noget kunstigt computer gejl, men i sidste ende skal vi nok finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre – hvis vi altså ikke har udryddet os selv før vi får chancen. Der er stort set ikke noget, der ikke kan gøres fra vores smart phones, men spørgsmålet er om vi er blevet dovne eller blot mere effektive. Lad os se nærmere på, hvad vi gør med den nye teknologi, før vi drager en konklusion.

I vores moderne samfund er det muligt at ligge i sengen og arbejde. Derfor har langt de fleste – og altså ikke bare de rige – nu muligheden for at tjene nok penge til at overleve uden at rejse sig fra sengen. Når vi kan sove, arbejde og reproducere i sengen, så mangler vi bare maden, selskabet og tissepausen. Man har længe kunnet bestille en pizza og andet junk food, så det punkt har teknisk set ikke været et problem i lang tid, men det er nu muligt at bestille mange forskellige slags mad, og nogle af dem er endda sunde. Vi kan socialisere over de sociale medier, så det punkt er heller ikke noget problem. Vi skal et par århundrede tilbage for at se den første løsning på det sidste problem, hvis man altså virkelig insisterer på at blive i sengen. Vi kan endda dekorere vores hjem uden at rejse os ved at bestille borde og stole, skuffer og skabe, senge og lamper online.

Hvis vi ser på, hvordan teknologien bliver brugt af de fleste i stedet for, hvad der er muligt i værste fald, så ser det stadig slemt ud. Det er ikke kun drenge eller for den sags skyld børn, der bruger mange timer hver dag på at spille computer eller se fjernsyn. Socialisering over de sociale medier er overfladisk og i sidste ende på lige fod med alkohol og sukker, når vi taler om, hvor afhængige folk er. Den største stigning de sidste par år ses dog hos de helt små, som er lette at distrahere med en sang og video eller hundrede fra YouTube.

Der kan i sidste ende ikke være noget tvivl om, at vi er blevet mere dovne – vores effektiviseringer har negative konsekvenser for os selv, vores nærmeste og hele det samfund, vi lever i. Der er selvfølgelig nogle punkter, hvor fremskridtene mere eller mindre kun gavner os, men vi har bestemt også set, at nogle fremskridt er kommet hurtigere end tankerne om de konsekvenser, det kan have, og spredningen deraf.