Ninjakamp med LEGO Ninjago

Ninjakamp med LEGO Ninjago

Der er altid god grund til at rose LEGO for deres innovative legetøj med den ikoniske legoklods som den altafgørende grundsten. De gæve folk fra Billund har sejret og sejret, og det kan de takke deres fantasi og kreative tænkning for. Her er tale om legetøj, der udfordrer til spænding, kreativitet og fantasi. Og de nye universer fra LEGO er stadig spækkede med læring. Til stor glæde for børn og barnlige sjæle verden over.

Med LEGO Ninjago åbnes der op for et univers, hvor man kan være ninja og indgå i spændende rollespil, hvor ens karakter afgør udslaget i et eventyr med de geniale klodser som omdrejningspunkt. Universet omkring LEGO Ninjago er præget af heltemod og kampkunst på et plan, hvor børn fra 4-5 års-alderen kan være med. Der kan krydses og mikses mellem de mange sæt. Og LEGO Ninjago sætter fantasi og kreativitet i højsædet.

Et ninja-univers

Det spændende univers i LEGO Ninjago er bygget op omkring nogle karakterer, som henter inspiration i ninja-verdenen; den stærke, rødklædte Kai, som bruger ild som sin styrke, og hans lillesøster Nya, som er en vandninja og hjælper sin storebror i de vilde eventyr. Zane er en mega cool ninjarobot, som kæmper for fred og frihed. Disse tre er blot et udpluk af karaktererne i dette LEGO-univers.

LEGO Ninjago kan bruges som et rollespil, hvor man vælger en af karaktererne som sin egen ninja. Og så går det vilde eventyr ellers. Der er mange muligheder for udvikling af handlingens forløb i legen. Der er altid plads til at vælge sin egen vej, hvis det er det, man ønsker. De seje karakterer i LEGO Ninjago kan indgå i sammenhænge, man selv finder på, for det er jo leg, og legen er altid fri, og her er LEGO perfekt på grund af de mange muligheder.

Universerne kommer

Med LEGO Ninjago har folkene bag LEGO søsat endnu et univers, hvor der er skabt karakterer og scener som baggrund for leg og spil. Det er smart tænkt og godt fundet på. Og der er ingen tvivl om, at det er populært hos børnene. Og det er jo til børnene, at LEGO Ninjago er skabt.